Arne Kvorning & Gitte Olsson
HILLERØD / OSAKA
PROJEKT #1
Værket i trapperummet – et spektakulært centerpiece – består af et stort antal kvadratiske formater i varierende størrelser. Spejl på den ene side og hvide på den anden. Ophænges som stor skyformation fra loft på 1. sal og ned til gulv i kælder. Installationen vil bevæge sig fra naturlig ventilation i rummet. Spejlene vil skabe fantastiske lysreflekser i hele trapperummet. Et par spots belyser værket – oppefra og nedefra samtidig. Dette værk rummer et tydeligt link til ARThitecture vol. 1 i Osaka og til den nordiske pavillon på World EXPO 2025, som Arne Kvorning var involveret i med sin designvirksomhed KVORNING.
PROJEKT #2
Et fotoprojekt og to værker med fælles mosaik-idé. Værker, der skal opleves både på nært hold og på lang afstand. Hvert værk består af flere hundrede kvadratiske billeder, som sammen danner et motiv.
Et koncept, som konkretiserer ’del og helhed’ – en mængde fragmenter, der viser detaljer og strukturer set tæt på, og som sammen danner ét stort billede på afstand.
Som modsvar til Hillerødmotivet opsætter vi ved den modstående væg et stort foto fra Osaka, hvor ARThitecture Osaka 2025 blev udstillet i Tadao Andos Nipponbashi House. De to store billeder er tydeligvis i familie – direkte, visuel dialog mellem Hillerød og Osaka.
Herudover indgår en stor skærm med en kavalkade af fotos fra hverdagen i Hillerød foråret 2026 og hverdagen i Osaka under EXPO 2025. Udvalgte fotos fra de store mosaikker er monteret som en lang horisont på den ene væg – afbrudt af skærmen.
—
Deres bidrag rammer udstillingens kerne meget præcist: her mødes kunstnerisk installation, arkitektonisk tænkning, fotografi, design og scenografisk iscenesættelse i værker, der både kan opleves som rumlige indgreb og som billedmæssige undersøgelser af sted, identitet og perception.
CV
Se nærmere på:

