Om ARThitecture
ARThitecture begyndte i Osaka i maj 2025 i Nipponbashi House af Tadao Ando.
Her blev ideen undersøgt i mødet med en japansk arkitektonisk kontekst og med EXPO 2025 som samtidsramme.
På Annaborg flytter projektet ind i en helt anden virkelighed: et historisk hus, en anden skala, et andet publikum og en ny lokal sammenhæng.
Derfor er vol. 2 ikke en gentagelse af Osaka, men en videre undersøgelse af, hvordan en kuratorisk idé ændrer karakter, når den møder et nyt sted.
ARThitecture undersøger det felt, hvor kunst, design og arkitektur begynder at glide ind over hinanden.
Ikke for at ophæve forskellene mellem dem, men for at spørge:
Hvad sker der, når kunst ikke kun er noget, vi ser på?
Når design ikke kun handler om funktion?
Og når arkitektur ikke bare er en ramme omkring vores liv, men noget der påvirker, styrer og former vores måde at være til stede på?
Udstillingen tager afsæt i den enkle erfaring, at vores omgivelser gør noget ved os.
Lys, materialer, skala, farver, åbninger, lyd og bevægelse påvirker, hvordan vi orienterer os, hvor vi stopper op, hvad vi lægger mærke til – og hvordan vi handler.
Men ARThitecture handler ikke kun om rum som form eller stemning.
Den handler også om brug, adfærd, deltagelse og forestillinger.
Om hvordan rum bliver til gennem handling.
Om hvordan objekter kan skifte betydning.
Om hvordan noget, der ligner kunst, måske også kan bruges – og noget, der ligner design, måske stiller spørgsmål snarere end løser problemer.
I udstillingen møder du værker, der arbejder forskelligt med disse spørgsmål.
Nogle tager afsæt i lys, glas, lyd og materialer og undersøger, hvordan kroppen oplever et rum. Andre arbejder med digitale billeder, systemer og teknologi og spørger, hvordan vores virkelighed formes af strukturer, vi ikke altid kan se. Andre igen undersøger hverdagsobjekter, møbler, leg, konstruktioner og deltagelse – og peger på, at rum ikke nødvendigvis er noget færdigt, men noget vi er med til at skabe.
Nogle værker er stedsspecifikke og går direkte i dialog med Annaborg.
Andre angriber udstillingens tema fra en friere vinkel.
Netop forskellen mellem værkerne er vigtig. ARThitecture søger ikke én definition, men samler en række bud på, hvordan grænser kan forskydes.
Måske er det netop dér, udstillingen begynder: i forskydningen.
Mellem kunst og funktion.
Mellem rum og handling.
Mellem det planlagte og det, der opstår.
Mellem det vi tror, vi ser – og det vi først opdager, når vi bevæger os igennem det.